designer-blæksprutten med

en krøllet hjerne.

Mit navn er Rosa Nguyen, jeg er 39 år - og jeg er født og opvokset her i Danmark. Jeg har rødder i det vietnamesiske, hvor ydmyghed, arbejdsomhed, gensidig respekt og taknemmelighed er en dyd - og derfor også har sat sit præg på mig som person. Jeg ser muligheder fremfor begrænsninger - og er overbevist om, at et posivtivt mindset er alfa omega.


Med mere end 20 års erfaring indenfor den grafiske og kreative branche, er jeg blevet selvstændig og indehaver af rdesign. Med kunder som Hammel Furniture, LIFETIME Kidsrooms samt Kjaer & Richter, ser jeg frem til at udvide mit kundekartotek med flere virksomheder og brands, som kunne bruge et sæt ekstra øjne, en hånd eller to i form af kommunikation, grafik og design.


For mig er det ikke blot et arbejde - det er en passion, næsten ren terapi at få ALT til at se pænt, ordentligt og repræsentabelt ud. Det vil derfor være et privilegium, samt ære for mig - at præge, bidrage eller gøre en forskel for jeres virksomhed.

familie, frihed og fleksibilitet

Når man er kreativ anlagt, kan de gode ideer også brillere udenfor tidsrummet 8-16. Derfor værdsætter jeg friheden ved at kunne tilrettelægge dagen selv - og få arbejdslivet til at harmonere med familielivet. For os giver fleksibiliteten et bedre hverdagsflow - og dermed mere plads, overskud og energi til at kunne yde dét mere i vores arbejde. Jeg er mor til 3 små piger, som inden længe ikke er så små mere  - derfor er jeg også særligt fan af denne konstellation, som giver mig frihed til både at være mor og karrierekvinde uden at gå på kompromis.

FAMILIE/

Gift med Van Tuong Le (Arkitekt)

Nora 8 år (Skolebarn) 

Alba 5 år (Børnehavebarn)

Vera 2 år (Vuggestuebarn)


Vi er en aktiv lille familie, som elsker at rejse, være på tur eller have gang i vores egne kreative småprojekter.